Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

3 pseudonymer med 1 smæk/ Digteren Peter-Clement!

Ved siden af at indeholde et dejligt (og) frustrerende rod af tilkrattet og klokkeklar poesi, så har Hvedekornsdigteren (debut i nr. 2, 2003) Peter-Clement Woetmans digtbog nr.2, Mit indre Pompeii, en særlig kriminalistisk interesse for mig som Hvedekornsredaktør, da bogens afslører ikke færre end 3 Hvedekornsdigtersignaturer, hvoraf jeg har publiceret poesi af de 2, som i virkeligheden dækkende over Peter-Clement, der i eget navn omsider bidrager til dobbeltnummeret (på trapperne: tramp, tramp) 3/4, 2010.

1. pseudonym: Avey Rietveld-Speicher, født 1985, som debuterede med 4 digte under samletitlen “Efter A.R.” i Hvedekorn 4, 2008, der alle genoptræder i Mit indre Pompeii – sammen med flere andre Avey-agtige, konkret-kokette digte – og bl.a. det her yderst fine, “Kongelighed”:

En smuk morgen hos et venligt folk
i Sydøstasien eller Nordamerika
slår det mig
at der sikkert findes
flere piger i verden end jeg
kan nå at forelske mig i

Og så findes der os
lidt uden for Kastrup

Og så findes der os
lidt uden for Kastrup

2. pseudonym: Louis Walter Wolf, født 1981 (som PCW selv outede ved at glemme at give ham sin egen mailadresse), der debuterede i Hvedekorn 1, 2009, med et stort og tredelt og skønt, følsomt-systemisk digt uden titel, der genoptræder i Mit indre Pompeii, her første del:

Som solen har det lige pt. kan jeg godt blive stående
lidt, let svajende, lidt livlig er man jo, og ifølge
de faldende blade er det ikke vindens skyld
at alting står stille, ifølge de faldende blade står
det sikkert godt nok til, ifølge de faldende blade
og som solen har det lige pt. i lyse rifter
og med vinden umærkeligt bevægende
som lyse skygger, der taler om det umulige
mørke, er det ikke umuligt som mørket
har det lige pt. ifølge de faldende blade
er det ikke umuligt, nej, slet ikke umuligt,
at solen som et greb ud i luften umærkeligt
bevæger de mørke rifter, den blege hud,
de faldende blade og som solen har det lige pt.

3. pseudonym: Jonathan F. Frandsen, født 1982, som 2/3, 2010, sendte mig denne mail:

Kære Lars Bukdahl

Det er med ydmyghed dette første:

*
Om kaffe*
Jeg har lavet
en helt forfærdelig
kop kaffe.
Den smager som den
jeg drak
i Beograd
i sommer.
Jeg kan ikke
glemme den
modbydelige
smag.
Og nu
har jeg selv
skabt den.

——————————–

Venlighed og venlig hilsen
Jonathan F. Frandsen
Jeg er ikke udgivet før. Min adresse: Nørrebrogade 20. 4. sal.
Født: 1982
Nu sner det udenfor

- som jeg allerede samme dag svarede således på:

Hej Jonathan

Tak for digtet til Hvedekorn. Og jeg ved virkelig ikke – om det er for smart og hurtigt – eller lige præcist hurtigt og smart nok!? Hvad siger du til, at jeg lægger det til afstemning på min blog www.bukdahl.blogspot.com [det var før denne hjemmeside jo LB NU], hvis jeg nu lover at det i sidste ende er mig, der træffer afgørelsen?

Mange hilsener

Red. Lars

Hvilket Jonathan ikke svarede på og jo nok fordi han glemte at tjekke denne særlige postkasse, så 14 dage senere mailede jeg ham mit officielle svar:

Kære Jonathan F Frandsen

Jeg nøjedes med at diskutere dit digt med mig selv og er nået frem til at mene, at det er ret perfekt sjovt i sin hyper-henkastehed, men ikke nok til en debut; jeg vil have mindst 3 til! Pronto!

Mange hilsner

Lars Bukdahl
redaktør af Hvedekorn

Heller ikke denne mail svarede Jonathan på, og digtet lå ensomt dampende hen i mit chartek, indtil jeg stødte på det igen i Mit indre Pompeii, og principielt trykker jeg ikke allerede bogopsamlet poesi, men det betyder jo på den anden side ikke, at jeg ikke stadigvæk meget gerne vil have de ekstra 3 umiskendeligt Frandsenske digte!

Og lad mig sige så meget og så lidt som, at de 3 Hvedekorns-pseudonymers digte ikke er de værste i Peter- Clement Woetmanns gode bog!

skrevet den 07/12/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys