Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Jag amatørerne hjem til paradis

Per Arnoldi, der er ny formand for Statens Kunstråd, siger nogle rigtig fornuftige ting om kunst og dilettanteri i et interview ved Nils Thorsen i Politiken i dag og sympatisk nok, set fra Hvedekorn, eksemplificerer han hele tiden med poesi (hans søn, Jokum Rohde, har en regnsvejrssmuk cut-up-tekst med i nr. 1, 2011, kan vi oplyse):

Hvad er så rigtig kunst?

»Det er billeder af en fælles situation, kunsten kalder frem i så klart et lys som overhovedet muligt. Og det gælder, hvad enten det er dansere, skuespillere, malere eller musikere. Det splitsekund, den ene gang, hvor det lykkes, hvor hun lige kommer ned på tåen, og hvor det lyser. Eller de øjeblikke, hvor teksten springer op fra siden, når du læser, og du lever måske resten af dit liv med tre linjer fra et Frank Jæger-digt. Det indeholder gavmildhed«.

PER ARNOLDIS KULTURKANON Se, hvad Per Arnoldi definerer som rigtig kunst

Hvornår ved man, om noget er kunst?

»Når det rager andre. Simpelt hen. Det har jeg også skrevet her … «, siger han og bladrer i nogle ark, han har strikket sammen i flyveren hjem fra London i går.

»Og så skal vi for øvrigt jage amatørerne tilbage, hvor de hører hjemme. I paradis. Hvor alle laver det af kærlighed. Det er jo det, navnet betyder. Alt er ikke lige godt. Og skillelinjen går mellem det private og det, der krydser grænsen. Det kalder jeg den forpligtede kunst, som er forpligtet til at lade sig måle med den hårdeste målestok. Og kun dem, der vil krydse den streg, skal vi have noget med at gøre. Og blandt dem skal kun dem, hvor de og vi tror, at der er substans, hjælpes«.

Hvem skal vurdere det?

»Det skal fagudvalgene. Der er jo ingen af os, der er sikre, men vi må prøve at finde dem, der har bevist, at når de sætter ord sammen, er der noget, der synger«.

Kan du nævne eksempler på dem, der ikke skal hjælpes?

»Jeg har ikke set fordelingen. Men svaret skal ligge i værkerne«, siger han, griber sit ark papir og giver sig til at læse op:

»Intentionen, selv om den formuleres idealistisk og smukt, er ikke nok. Hvis sproget, den udtrykker sig i, ikke fungerer og fortryller«, læser han. Og: »Værkerne skal berettige deres egen uundværlighed og unødvendighed. Råd og fond skal næsten usynligt lette vejen, ad hvilken værkerne når frem til den endelige, uafrystelige artikulation«.

Han ser op.

»Det er rigtig Per Arnoldi, det her«, griner han.

Det lyder lidt som at tage fra de unge og give til de gamle?

»De unge kan jo melde sig. Man må bare ikke automatisk tro, at vækstlaget er velsignet. Du er nødt til at tage det første hug selv. Vi kan ikke nappe dem fra skolen og sige: Han kan tegne. Han kan synge. Jeg er elitær og kræsen. Men hvis budgettet er knapt, er det den vej, vi skal dreje«.

Hvad får samfundet ud af at støtte kunstnere, som allerede har bevist deres værd?

»Bedre kunst. Fordi det aldrig er let. Økonomien forstyrrer os alle. Og vi får bedre kunst, hvis kunstnerne ikke hele tiden skal sidde og spekulere på huslejen. De treårige legater gives, når man er nået op i en aldersklasse, hvor folk også har en familie. Det er heroiske mennesker, vi taler om. Nogle bruger fem år af deres liv på at lave en digtsamling, der udkommer i 500 eksemplarer«.

- Nemlig: Og Peter Laugesen er Batman!

skrevet den 27/11/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys