Hvedekorn 1-2014 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Hvordan redaktøren ruller

af Lars Bukdahl

Sådan her bør redaktionsarbejdet foregå ifølge mine egne strenge regler:

Hvedekornshjørnet, redaktørkontoret

Hver anden eller tredje uge, eller når jeg alligevel har et ærinde, henter jeg post hos Hvedekorns nye forlag Rosinante&Co i Købmagergade; da forlaget var Borgen, skulle jeg selv sprætte brevene op med min giraf-papirkniv, det skal jeg desværre ikke længere af den gode grund, at de på Rosinante&Co straks skriver til samtlige indsendere, at jeg på et senere tidspunkt vil give dem et rigtigt svar. Når jeg er kommet hjem med brevene, kaster jeg et hurtigt blik på dem, for lige at få en fornemmelse af dagsformen, så at sige, men jeg undlader at udstede nogen endelige domme. Løbende printer jeg mails ankommet til poesi@hvedekorn.dk (breve med frimærker foretrækkes stadig, også fordi så får I et brev igen), i gennemsnit modtager Hvedekorn vel 1½ brev/mail om dagen, og efterhånden opbygges der en alfabetisk ordnet, stadig mere tårnende postbunke her bag mig i min magasinholder. Hver tredje måned tager jeg postbunken hen ved siden af min kontorstol eller simpelthen, hvis den ikke er alt for stor, foran skærmen på skrivebordet, og svarer de til den tid 100-120 breve/mails fra en ende af i deres alfabetiske rækkefølge. Alle får et personligt svar, selvom det selvfølgelig ikke undgås, at nogle vendinger (især: Tak for digtene til Hvedekorn, som jeg desværre må takke nej til) og læseråd (især: Begynd forfra på reolen med moderne poesi og læs Aidt, Naja Marie, og Andersen, Benny) går igen. 90 % får et uforbeholdent afslag, 5 % et forbeholdent afslag (skriv snart igen og husk at lade være med at centrere dine digte, HUSK DET!) og 5 % optages (men jo sjældent med alt, de har har sendt ind). De optagne digtere lover jeg, at deres tekster trykes i et af de to næste numre, for så har jeg (som regel) ikke lovet for meget. Det smarte ved alfabetiseringen er, at jeg ikke fristes til at tage de indsendere, som jeg kender og har tillid til, først, de og jeg må pænt vente på, det bliver deres tur, men er derfor desto sødere at nå frem til efter nogle gange meget lange ørkenvandringer (ørnevandringer kom jeg til at skrive – netop ikke!). Afhængigt af mine andre forpligtelser (og primært mit dayjob som anmelder på Weekendavisen) tager svarprocessen mellem en weekend (det har det vist kun gjort 1 tidlig og ivrig gang) og 14 dage; det er vigtigt at komme ind i et flow, hvor jeg læser og svarer rullende løs flere timer ad gangen, ellers er det helt ærligt for hårdt med så meget slet poesi; jeg må ikke dvæle ved det! Redaktionsarbejdet, udvælgelse,  indre rækkefølge, på de optagne digteres enkeltbidrag udføres med det samme, lige efter læsningen, så jeg kan svare præcist. Uretfærdigt nok får mailskrivere svar før brevskrivere, fordi svar på mail mailes direkte, mens svar på breve samles op i to tekstfiler, en stor en med “Hvedekornsafslag” og en smal en med “Hvedekornsoptagelser”, som jeg mailer ind til sekretariatet på Rosinante&Co, der printer svarene på forlagets brevpapir, som jeg så kommer forbi og signerer. Efter svarprocessen omsider er tilendebragt, sidder jeg tilbage med fire bunker, 1 bunke med optaget poesi, 1 bunke med ikke-optaget poesi af optagne digtere, 1 bunke med breve og mails fra ikke-optagne indsendere og 1 bunke med breve og mails fra optagne digtere og svar til alle (og evt. gensvar). Bunken med optaget poesi sætter jeg ind i to chartequer, et med “Kändiser” (digtere med en eller flere bøger med sig) og et med “Menige”; bunken med ikke optaget poesi af optagne digtere kommer i sit eget charteque. bunken med mails og breve fra ikke-optagne indsendere  putter jeg i en plasticpose, som står i ventepostion til næste svarproces, hvorefter de smides i genbrugscontaineren, så de kan blive til blankt papir igen; endelig fordeler jeg mine svar og co. i alfabetiske chartequer, en for hvert bogstav, så jeg altid kan tjekke efter, hvad der er blevet skrevet til hvem hvornår. Nu skal jeg lave et blad, og det er fuldstændig som dengang jeg lavede skoleblad, Musvågen, i folkeskolen, bortset fra at jeg ikke skriver noget selv. Charteuqerne med kändiser og menige (der er også et tredje, helt tyndt charteque med oversættelser; hvert nummer bør indeholde mindst 1 oversættelse/ nordisk digter; det gjorde nr, 1. 2010, skammeligt nok ikke) rummer altid en stor eller lille gruppe uomgængelige fra forrige svare-proces (hvor de jo nemlig blev lovet optaget i et af de to næste numre), dertil kommer hensynet til antallet af debutanter (en håndfuld helst), kändiser (en håndfuld helst) og kvinder (som der altid er for få af, undskyld, undskyld, undskyld), men derudover kan jeg redigere eller med et bedre ord komponere frit, og jeg går både efter søde harmonier og hårde kontraster, så læseoplevelsen bliver så diverterende og dramatisk og bare skøn som overhovedet muligt. De fleste af de optagne tekster vil jeg på dette tidspunkt have modtaget som tekstfiler, og dem cut&paster jeg bare ind i nummer-manuset, nogle få, af fx skrivemaskine-hardliners som Eske K. Mathiesen og Jess Ørnsbo, er jeg nødt til at skrive egenhændigt ind, og det gør jeg, når navnene er Ørnsbo og Mathiesen, gerne. Det kan være svært præcist at ramme de 52 sider, som poesien har til rådighed i et nummer, men heldigvis har vi beholdt vores fantastiske layouter fra Borgen, Anne Lise Nielsen, som er en ren trapez-artist til at få teksterne anbragt elegant og præcist og sparsommeligt på siderne. En uges tid eller to efter, jeg har mailet en tekstfil med manuskriptet, får jeg en 1. korrektur på pdf fra Anne Lise, som jeg skelende til originalmanuserne og -udskrifterne  grundigt korrigerer. Derfra går det hurtigt med en 2. korrektur og en 3. korrektur og en sjælden gang en 4. korrektur. Og så er det bare at vente på trykkeriet, som virkelig godt kan tage sin tid, men hvor herligt, når forlaget meddeler, at eksemplarer er i hus – jeg suser ind og bladrer og beføler og indsnuser og finder den traditionelle trykfejl.

Sådan bør redaktionsarbejdet foregå efter mine egne strenge regler.

- skrevet som blogpost til hvedekorn.dk, november 2010

skrevet den 20/11/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

[gallery] Forside Hvedekorn 1 2014: Jesper Fabricius hvedekorn.dk af One Million Monkeys